Listed in

I bogen “Helstedgaard” følger vi Peter Kämper fra Holsten, hvis mor er dansk og kommer fra Randers. I 1915 rejser Peter til Randers for at besøge sin fætter og aflevere nogle af sin afdøde mors ejendele til familien i Randers. Han har netop mistet sine to sønner ved fronten og ender med at blive boende i Randes og bygge en ny tilværelse op her. Gennem hele bogen er der tråde tilbage til Tyskland, og en stor del af bogens tema er forvandlingen af Peters stolte, tyske sind til pragmatisk dansker – og ikke mindst hvordan han vakler i forhold til nazismen, før han endelig vælger side. Desuden er der flettet en stor mængde autentisk lokal-, danmarks- og europahistorie ind. Rammen om Peters danske tilværelse er Helstedgaard, som er en helt autentisk ejendom – blot men en anden historie. Den står i dag som ruin.
Anmelderne skriver:
Forfatteren har på fantastisk vis, skrevet lokalhistorie, danmarkshistorie samt udviklingen i Tyskland og Europa i årene frem til 1945, ind i en forrygende fiktiv fortælling med udgangspunkt i, den engang så storslåede ejendom, Helstedgaard.
– Knud Mogensen, Randers Amtsavis

Kender ikke forfatteren, som åbenbart er agronom og landmand, og ville næppe få øje på bogen, hvis ikke han på nettet har bedt mig om at anmelde den. MEN det gjorde han, åbenbart i den tro, at romanen ville falde i min smag. Og det gjorde den i allerhøjeste grad, selv om jeg fandt den begyndende ramme, hvor Peter beretter sin slægtshistorie til et ægtepar i et tog. En sådan monolog ville de næppe høre på i virkeligheden, og hvis jeg skulle råde forfatteren, ville jeg mene, at han skulle få præsenteret denne – i øvrigt velfortalte – baggrund for hans eget liv på en anden måde. Det er til gengæld den eneste anke jeg har mod bogen, der er et ualmindeligt godt værk, en imponerende debut, der ikke er til at slippe. . Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om Knud Romer og Ane Riel, som i nyere tid er debuteret så overbevisende som romanforfattere.

Stil og indhold kan minde om Henrik Pontoppidans 3 store romaner, der giver lige så gode portrætter af deres samtid med nuancerede menneskeskildringer. HELSTEDGAARD burde blive en klassiker, et hovedværk i samtidslitteraturen, og den nærmest råber på at blive filmatiseret. Jeg kunne godt forestille mig, at fx Lars von Trier kunne få meget ud af den som film – men det kræver jo, at man får øje på romanen, som jeg hermed med glæde vil promovere.
Et par sprogeksempler:
“Hun (Marie) gik ind i barneværelset og så ned i vuggen. En pige. Ifølge Emmas råd skulle hun altså på den igen. En dreng var et absolut krav, hvis der skulle vindes respekt. Den lille gryntede i søvne, Og Marie blev stående lidt og så på hende. Der lå hendes elskede barn. Alle omkring hende gik automatisk ud fra, at hun måtte være lykkelig for sin lille datter og i øvrigt taknemmelig over den nemme fødsel. Selv kæmpede hun med følelserne. Hun kunne nemt føle ømhed for den lille, særligt når hun sov som nu. Men en ubrydelig sammenhold og dyb kærlig lykke? Træt vaklede hun ind i soveværelset og lagde sig uden at kunne sove.” (Jeg er sikkert ikke den eneste, der hermed mindes om ANNA (JEG) ANNA og BLOT EN PIGE).
“Så slukkede hun (Marie) og gav ham (Hans) en alt for sjælden afslutning på dagen.”
Og dialogerne er også særdeles gode, som i Peters samtale med Stauning:
“ – … der er nu en ting, som undrer mig, hvis De tillader, hr. Statsminister?
Stauning lænede sig lidt frem i sædet og foldede hænderne og sagde:
– Hvis en ting undrer folket, undrer den også mig. Sig blot frem.
– Jo, jeg så Dem stå på i Fredericia på anden klasse, og nu sidder De her på første klasse. Hvordan kan det være?” …”
Læs endelig Staunings svar, som er med til at give bogen sin tidskolorit.

Så venter “den svære toer” efter denne bog, som næppe kan overgås, men man må håbe, at forfatteren ikke har brugt for meget af “hovedstolen”(som Per Højholt kaldes den personlige historie), men at man må høre mere fra denne eminente fortæller.
Bogen anbefales naturligvis på det varmeste.
– Aksel Madum, boganmelder

En velskrevet og fængslende beretning om en slægt skrevet sammen med lokalhistorie samt danmarks- og europahistorie…Bach Andersen evner at skabe personer, der lever i en grad, så man næsten ser dem for sig og rives med af det, der berettes om dem. “Helstedgaard er en kvalificeret fortællers værk, underholdende – og mere end det.

– Claus Grymer, Kristelig Dagblad

Jens Bach Andersen har med Helstedgaard skrevet en meget modig bog, hvor han hele tiden indfanger læseren…Jens Bach Andersen udgør med sin bog den sjældne støbning af folk, der ærligt og redeligt vil fortælle om den faktiske situation i mellemkrigsårene, herunder især landbrugets situation. Helstedgaard-krøniken fremstår ærlig om danskernes syn på verdenshistorien og ikke mindst deres liv i tiderne mellem krigene…. Nem at læse, skrevet lige ud ad landevejen.

– Bøje Østerlund, Effektivt Landbrug

En ganske medrivende og facinerende familiehistorie og tidsbillede, med udgangspunkt i Randers. Den vil glæde alle, der læser slægtshistorie. Alt i alt fungerer romanen, og det er ikke nemt at lægge bogen fra sig, når først man er kommet igang. Bogen kan anbefales bredt, og vil helt sikkert blive meget efterspurgt i det kronjyske.

– Poul Flou Pedersen, DBC

Jens Bach Andersen har skrevet en utrolig spændende roman, som jeg som læser virkelig lod mig rive med i. Det, som jeg er mest begejstret for ved bogen, er personskildringerne. De er så beskrivende og så levende, at jeg kunne se personerne for mig…..Hermed giver jeg “Helstedgaard” mine bedste anbefalinger.

– Christian Wase Petersen, Arnold Buscks Boghandel

Source: Goodreads